RIVER udgiver i dag debutalbummet A dying source via Bushido, en del af Pub Crawl Recordings. Albummet er skabt sammen med producenterne Johannes Henriksson, August Vinberg og Richard Anderson og følger på det seneste års singler og videoer, præget af nostalgi, surrealisme og en stille uro. Albummet blev færdiggjort efter en lang skriveproces og beslutningen om at forlade tidligere materiale, da hun fandt en mere personlig musikalsk retning i studiet.
Under arbejdet med "Infected mind" begyndte sangeren forfra og forlod det, hun havde udviklet i tidligere år. Hun hørte ingen umiddelbar reference i lyden. "Dette album har bragt mig tættere på min kerne, hvor jeg ikke længere behøver at bruge RIVER som et skjold for at tillade mig selv at følge min intuition og legesyge."
Kunstnernavnet er et ordspil med hendes efternavn, Sommarström, og forbindes for hende med jorden, naturens rytmer og vandets evige flow. Hun havde holdt sine musikalske ambitioner for sig selv og har beskrevet både sceneskræk og en tendens til som mellemste barn at undgå rampelyset. Ifølge hende hjalp årene i en rollefigur hende til sidst med at nå et punkt, hvor det føltes naturligt at være sand mod sig selv.
Blandt hendes tidligste musikalske inspirationer var farens vinylsamling og Elvis Presleys sange, som hun husker rørte hende allerede som barn. Hendes engagement i musikken blev dybere efter farens død, da hun var sytten år. Hun forlod Göteborg og rejste, inden hun bosatte sig i San Miguel de Allende i Mexico. Der medvirkede hun i musicals og ledte et jazz- og bluesband i to år. Hun har fortalt, at alkohol- og stofmisbrug forkortede opholdet. Efter en periode hos Anonyme Alkoholikere vendte hun tilbage til Stockholm for at begynde at udvikle projektet.
"My dog" udgives sammen med albummet og får en video, hvor hun portrætterer de syv dødssynder gennem forskellige versioner af sig selv. Hun kalder den et eksperiment og den sværeste video, hun har lavet, og beskriver resultatet som en form for performancekunst.
De tidligere sange "Paradise", "City of thirst" og "Change" bidrog til at etablere hende inden for alternativ pop. I løbet af året er hun blevet spillet gentagne gange på P3, hvor Navid Bavey beskrev hende som "et kærlighedsbarn af Mazzy Star og Prince". Blandt hendes liveoptrædener er Brilliant Minds og en klubkoncert på Debaser.
Kritikere har fremhævet både sangskrivningen og værkernes visuelle karakter. Get Some Magazine kaldte debuten "et episk gennembrud både tekstmæssigt og lydmæssigt". Odalisque Magazine beskrev den som et øjeblik af frigørelse, en stille accept af forandring og en omfavnelse af det ukendte i hendes kunstneriske udvikling. Festivalrykten roste et udtryk, der blev beskrevet som personligt, filmisk og sikkert på egne ben.