Den Stockholmsbaserede alternativpopartist RIVER har udgivet “Paradise”, den sidste single inden debutalbummet “A dying source”, som udkommer den 13. november via Bushido, en del af Pub Crawl Recordings. Sangen forener atmosfæriske klange og følelsesladede melodier med en fortælling om kærlighed, fantasi og mørkere realiteter. Den tilsyneladende idylliske titel skjuler et problematisk kærlighedsforhold. Sangeren beskriver den som “en sarkastisk hyldestsang om at nyde dramatikken i et destruktivt forhold”.
Den tilhørende video afslutter en trilogi, der begyndte med “City of thirst” og fortsatte med “Change”. Musik og billeder i de tre værker deler et filmisk udtryk præget af nostalgi, surrealisme og stille uro. I den seneste del tager hovedpersonen sig af sin mand efter han har overlevet mordforsøget, der blev skildret i den foregående video. Artisten beskriver denne fiktive fortsættelse som, at hendes karakter lever ud et forvrænget paradis, hvilket afspejler parallelle universer i sindet og virkeligheden.
Videoen udspiller sig i et kitschet hjemmemiljø, hvor rollen som lykkelig hjemmefrue begynder at gå i opløsning. Billedsproget er inspireret af 1960’erne og kultfilmen “Gummo”. Forløbet kulminerer i en surrealistisk, sarkastisk fortolkning af lapdance-scenen i Quentin Tarantinos “Death Proof”. Sangeren instruerede videoen sammen med Sofie K Skoog; Peter Milanov filmede den.
Udgivelsen følger efter gentagne afspilninger på P3, hvor Navid Bavey har sammenlignet hendes lyd med en kombination af Mazzy Star og Prince. Festivalkilder har rost værkernes personlige, filmiske karakter, og hun er også blevet bemærket i Odalisque Magazine. Blandt hendes optrædener er Brilliant Minds og et klubshow på Debaser.
Hendes tidlige musikinteresse blev vakt af farens vinylsamling. Hun husker, hvordan Elvis Presleys sange rørte hende som barn og fik hende til at ville være artist. Til at begynde med holdt hun dog sine musikalske ambitioner for sig selv. Sceneskræk bidrog til hendes tøven, ligesom det hun beskriver som et mellemholds barns tilbøjelighed til at undgå rampelyset.
Da hendes far døde, var hun sytten år, og tabet blev begyndelsen på en dybere involvering i musikken. Hun forlod Göteborg og rejste rundt i verden, inden hun bosatte sig i San Miguel de Allende i Mexico. Der medvirkede hun i musicals og ledede et jazz- og bluesband i to år. Det gav hende erfaring med andre sceniske udtryk end de alternativpopindspilninger, hun udgiver i dag.
Alkohol- og stofmisbrug gjorde, at perioden i udlandet fik en tidlig afslutning. Efter en tid hos Anonyme Alkoholikere vendte hun tilbage til Sverige og begyndte at udvikle sit nuværende musikprojekt.
Kunstnernavnet er et ordspil med hendes efternavn, Sommarström. Hun forbinder det også med jorden, naturens rytme og vandets konstante bevægelse.
