Cool James & Black Teacher genskabes med AI – uden kunstnernes godkendelse
Ved hjælp af kunstig intelligens har den svenske musikduo Cool James & Black Teacher fået nyt liv i to musikvideoer til tidligere uudgivne sange. Bag projektet står Ranis Edenberg, som åbent fortæller, at de digitale fremstillinger er blevet skabt uden kunstnernes medvirken eller godkendelse. Formålet er at skabe debat om AI, musikbranchens fremtid og retten til egen identitet.
De to sange, Bonjour og Made in China, beskrives som tidligere uudgivne originalindspilninger med Cool James & Black Teacher. I stedet for traditionelle musikvideoer har produktionsteamet anvendt AI-teknologi til visuelt at genskabe kunstnerne og lade dem optræde i helt nye digitale miljøer.
Resultatet rejser spørgsmål, som bliver stadig mere aktuelle i takt med at kunstig intelligens får en større rolle i musik- og underholdningsbranchen. Hvor går egentlig grænsen mellem at forvalte en kunstners musikalske arv og at skabe nye optrædener, som kunstneren selv aldrig har medvirket i?
Et bevidst eksperiment, der udfordrer grænserne
Ifølge projektansvarlig Ranis Edenberg handler satsningen ikke kun om at give ældre indspilninger et moderne visuelt udtryk. Projektet er også tænkt som et bevidst indlæg i diskussionen om AI-genererede kunstneridentiteter og hvem, der egentlig har ret til at bruge et menneskes udseende.
Cool James døde i 2002, og ifølge Edenberg er videoerne produceret uden godkendelse fra nogen af kunstnerne.
Det betyder, at produktionerne adskiller sig fra traditionelle musikvideoer, hvor kunstnerne selv deltager i den kreative proces. Her er deres digitale modstykker skabt efterfølgende, med hjælp af teknologi der gør det muligt at simulere optrædener, som aldrig har fundet sted.
Samtidig er det netop denne problematik, som Edenberg ønsker at belyse. Ved åbent at redegøre for, hvordan videoerne er skabt, ønsker projektet at vække diskussion om, hvad der er teknisk muligt og hvad der er etisk forsvarligt.
Rettighederne til musikken er ikke det samme som retten til kunstnerens udseende
Bag projektet findes ifølge oplysning rettigheder til de oprindelige masterindspilninger via en tidligere kunstneraftale. At eje rettighederne til en musikindspilning betyder dog ikke automatisk, at man også har tilladelse til digitalt at genskabe personerne, der medvirker på optagelsen.
Det er en forskel, som risikerer at blive stadig mere betydningsfuld, efterhånden som AI-teknologien udvikles.
En indspilning dokumenterer en faktisk musikalsk optræden, mens en AI-genereret musikvideo kan skabe illusionen af, at en kunstner optræder i en helt ny sammenhæng. For publikum kan grænsen mellem autentisk materiale og digital konstruktion være svær at gennemskue, især hvis teknologien anvendes uden tydelig information om, hvordan indholdet er produceret.
Der findes også juridiske spørgsmål omkring brugen af en kunstners identitet og billede. Hvilke rettigheder der gælder afhænger af omstændighederne, og ejerskab af masterrettigheder giver ikke i sig selv noget generelt svar på spørgsmålet, om digitale gengivelser er tilladt.
AI åbner nye muligheder for musikbranchen
En anden aspekt af projektet er produktionsomkostningen. Ifølge Edenberg har videoerne kostet omkring 30.000 kroner stykket, en sum der viser hvordan avancerede visuelle produktioner kan gennemføres med betydeligt færre ressourcer end traditionelle musikvideoer ofte kræver.
Teknologien kan dermed åbne nye muligheder for mindre pladeselskaber, uafhængige kunstnere og rettighedshavere, der ønsker at skabe visuelt materiale til ældre optagelser.
Men de økonomiske og kreative muligheder indebærer også et ansvar.
Når det bliver stadig nemmere at genskabe en kunstners ansigt, bevægelser og scene-personlighed opstår der spørgsmål om, hvem der skal have lov at bestemme, hvordan en kunstner fremstilles – ikke mindst når personen selv ikke længere er i live.
Et aktuelt spørgsmål om musikkens fremtid
Projektet med Cool James & Black Teacher illustrerer en udvikling, hvor grænsen mellem virkelige og AI-genererede musikoptrædener bliver stadig mindre tydelig.
Det, der tidligere krævede omfattende filmproduktioner, specialeffekter og store budgetter, kan i dag gennemføres med betydeligt mere begrænsede ressourcer.
Samtidig rejser udviklingen spørgsmål, som musikbranchen må forholde sig til. At teknologien gør det muligt at genoplive en kunstners visuelle identitet betyder ikke nødvendigvis, at det bør gøres.
For Cool James & Black Teacher betyder projektet, at tidligere uudgivet musik får en ny visuel præsentation. Men måske er det først og fremmest diskussionen om kunstnerens ret til sin egen identitet, der gør satsningen interessant.
Spørgsmålet er ikke længere, om vi kan genskabe kunstnere med AI, men hvem der skal have ret til at gøre det.
