Tove Styrkes femte album, I thought this story wasn’t about me, er udformet som en sammenhængende rejse gennem en nat, fra skumring til daggry. I stedet for en samling sange, der er tænkt til at stå alene, er albummet skabt for at blive hørt som en helhed: en filmisk alt-pop-fortælling, hvis stemning ændrer sig, mens natten skrider frem. Styrke har beskrevet projektet som sit hidtil mest ambitiøse og som sit første album siden HARD (2022).
Albummet begyndte at tage form i begyndelsen af 2024, i de korte stunder Styrke havde til overs mellem det nye forældreskab, rollen i David Bowies musical Lazarus i Stockholm og studier i biodynamisk dyrkning. Hun skrev og skitserede på tagterrassen til sin bolig. Det første arbejde var udforskende – idéer, fragmenter, korte digte og enkelte ord – inden den større vision for albummet voksede frem.
I albummets følelsesmæssige centrum findes en stræben efter at forstå sig selv og sin plads i verden. Styrke beskriver processen ikke kun som et forsøg på at hele det, der er ødelagt, men også som en måde at acceptere livets revner på. Den japanske kunst kintsugi, hvor ødelagt keramik repareres, så revnerne stadig kan ses, bliver en træffende parallel: albummets perspektiv ser ufuldkommenhed som en del af livets form, snarere end noget, der skal skjules.
Et analogt lydunivers i en opkoblet verden
Styrke samproducerede pladen med et lille hold: produceren og sangskriveren Magnus Larsson, trommeslageren og produceren Joel Kiviaho samt sangskriveren Linnea Martinsson, kendt som Lune. Musikken blev indspillet live og analogt, uden samples. Vintage-synths fra 1970’erne og 1980’erne blandes med livemusik på trommer og elbas. Det giver arrangementerne en taktil fornemmelse, samtidig med at lyduniverset er forankret i nutidig alt-pop.
De nævnte referencer spænder fra Kraftwerk og Laurie Anderson til Boards of Canada, Suicide, LCD Soundsystem og Jon Hopkins, samt Adrianne Lenker og Alex Cameron. Bredden er med til at forklare albummets blanding af elektroniske teksturer, rytmisk fremdrift og mere intim sangskrivning. Filmskaberen David Lynchs syn på kreativitet har påvirket projektets filmiske følelse, mens den livebaserede indspilningsmetode giver atmosfæren en fysisk, fremført karakter.
”Prayer”, albummets åbningsnummer og første single, indleder rejsen med en dansesang på omkring fem og et halvt minut. Styrke har beskrevet den som fyldt af håb og forventning, ligesom en solnedgang over en by fuld af muligheder. Nummerets placering i begyndelsen er central for albummets opbygning: den fungerer som en indgang til fortællingen, snarere end som et selvstændigt udtryk ved siden af.
”Look at me”, albummets fokusnummer, retter blikket mod det spændingsmættede forhold mellem synlighed og privatliv i det digitale liv. Nummeret udforsker ønsket om at blive bemærket parallelt med modstanden mod at blive betragtet, i en kultur hvor opmærksomhed kan føles som et bevis på ens eksistens. Lag af synths indrammer en afdæmpet fremført vokal og placerer den personlige længsel i en bredere refleksion over digitale mål for anerkendelse.
Videoen til ”Look at me”, instrueret af Natalie Olenheim Boija, henter sin koreografi fra statuer. Den visuelle reference samler kontraster, som også går igen i nummeret: hårdhed og blødhed, det levende og det stille, bestandighed og tidens gang.
Albummets 16 numre begynder med ”Intro”, efterfulgt af ”Prayer”, ”Song and dance man”, ”Let’s go camping” og ”Look at me”. Blandt de senere titler findes ”Burial”, ”04:39”, ”Me/You (always and forever)”, ”Sunflower”, ”Sitting by the fire” og ”Save me”. Hørt i rækkefølge understøtter sangrækkefølgen pladens tilsigtede bevægelse gennem en enkelt nat.
Ved siden af solokarrieren har Styrke dannet det svensksprogede politiske proggband Året Var sammen med sin partner Sanna Sikborn Erixon. Hendes bredere karriere omfatter over en milliard streams for kataloget, med numre som ”Say My Name”, ”Borderline” og ”Show Me Love”, samt samarbejder med Clean Bandit, RITUAL, ALMA og Cosmo’s Midnight. I thought this story wasn’t about me samler disse forskellige erfaringer i et tydeligt indadskuende projekt, hvor et ekspansivt lydunivers bærer en fortælling om selvforståelse og accept.
