Philip Shouse og hans rockkolleger har indspillet en version af The Beatles’ ”I’m Only Sleeping”, en sang der oprindeligt blev udgivet på gruppens album Revolver. Nummeret havde tidligere kun været tilgængeligt som B-side på vinylsinglen ”Real Thing”. Shouse beskriver indspilningen som en hyldest til den musik, der har været central i hans eget musikliv. Samarbejdet samler samtidig flere rockmusikere om fremførelsen.
Shouse har beskrevet sin mangeårige interesse for The Beatles som en vedvarende del af, hvem han er. Ifølge ham gjorde begejstringen arbejdet med sangen særligt sjovt. Han nævner også Nicke, Mats og Jesper som medvirkende på indspilningen og roser Gustav Kronfelts cover. Sammen sætter kommentarerne rammen om udgivelsen som både et fælles musikalsk arbejde og et personligt udtryk for beundring for en af popmusikkens mest indflydelsesrige grupper.
En Beatles-sang i centrum for projektet
Valget af ”I’m Only Sleeping” knytter samarbejdet direkte til Revolver, albummet hvor The Beatles oprindeligt udgav sangen. Shouse og hans medmusikere præsenterer ikke nummeret som nyt materiale, men vender tilbage til en komposition med en etableret plads i bandets katalog. Tyngdepunktet ligger på fortolkningen: at sætte deres egen rockpræg på en sang, der har nået lyttere gennem flere generationer.
Nummerets tidligere udgivelse som B-side giver versionen en yderligere kontekst. Ifølge materialet havde sangen før denne udgivelse kun været tilgængelig på vinylsinglen ”Real Thing”. Den nye version giver dermed indspilningen fornyet opmærksomhed og knytter den samtidig til Shouses tidligere arbejde. Sammenhængen er tydelig: en sang, der engang blev kædet sammen med en single som dens B-side, får nu opmærksomhed i en selvstændig udgivelse.
Shouses kommentarer understreger glæden ved at lave indspilningen snarere end at give en detaljeret redegørelse for arrangementet. Han beskriver muligheden for at arbejde med en Beatles-sang som en særligt sjov oplevelse og fremhæver Nicke, Mats og Jesper som en del af det, der gjorde sessionen betydningsfuld for ham. Hans påskønnelse af Kronfelts cover løfter begejstringen ud over selve musikken og fremhæver den visuelle præsentation som endnu en del af projektet.
Shouses fortælling kredser om samarbejdet mellem musikerne og deres fælles arbejde med sangen. Det centrale er den glæde, han beskriver, ved at samle sine medmusikere omkring en stærk komposition. På den måde fremstår projektet både som et fælles musikalsk initiativ og som et personligt udtryk for hans mangeårige påskønnelse af The Beatles.
Når Shouse beskriver nummeret som en hyldest til popmusikkens største navne, gør han sin respekt for originalen tydelig. Projektet bygger på et velkendt motiv bag et cover: beundring for forlægget, kombineret med muligheden for en gruppe musikere til at gøre sangen til en del af deres egen fælles fortælling. Udgivelsen tilbyder også to indgange for lytteren – gennem Shouses fortsatte interesse for The Beatles eller gennem nummerets plads på Revolver.
For denne rockkonstellation er ”I’m Only Sleeping” derfor mere end en tilbagevenden til en velkendt komposition. Versionen giver en sang, der tidligere kun har eksisteret som B-side, fornyet opmærksomhed, dokumenterer et samarbejde mellem Shouse og de musikere, han nævner, og afspejler den vedvarende tiltrækningskraft, han ser i en sang, der er værd at hylde. Resultatet præsenteres som en hyldest til en klassiker og til den fælles entusiasme, der inspirerede fortolkningen.
