Tyla er en moderne popstjerne, der både synger, skriver sange og danser. Hun slog igennem internationalt med superhittet "Water" i 2023. Hun kombinerer moderne pop, R&B, afropop og sydafrikanske danserytmer – en genre, der hedder amapiano, men som nogle gange også kaldes popiano. Tyla har gjort amapiano mere kendt globalt. Musikken fungerer både på dansegulvet og i radioen.
Tyla begyndte tidligt at lægge sangvideoer ud på sociale medier og udviklede sin egen musik. Hun blev bemærket i hjemlandet med "Getting Late" allerede i 2019, men det var "Water", der gjorde hende til en international artist. Hun har vundet to Grammy Awards – for "Water" i 2024 og "Push 2 Start" i 2026; den første allerede som 22-årig, og hun har samarbejdet med store artister. Tyla er også blevet bemærket som en modeprofil. Hendes visuelle udtryk er en vigtig del af artistidentiteten, snarere end blot et supplement til musikken.
Tyla udgav sit andet album APOP* den 24. juli 2026, og for at fejre albummet tog hun på den nuværende turné "The A*POP World Tour" – og i aften var det Stockholms tur med koncert i Annexet.
Koncerten indledes med, at Tyla kommer ud på scenen sammen med fem kvindelige dansere – alle med neondetaljer på tøjet. Selv Tylas mikrofon er pyntet i neon. De tre første sange er "That girl", "Jump" og "Push 2 start". Derefter sang hun "Hot tub" og opfordrede publikum til at synge med i "Truth or dare", som hun optrådte med alene på scenen. Fællessangen blev dog lidt lunken, og det var kun dem længst fremme blandt publikum, jeg oplevede sang med. Efter sangen "Feel something" jublede publikum.
Der sker ikke så meget på scenen ud over Tylas sensuelle og indimellem sexede bevægelser sammen med danserne, der nu er udvidet med to mænd. Det, der især bryder billedet, er en højbygget stillads, som dansere og Tyla kravler op på. Stilladset er delvist skjult af hvide skærme oplyst med vekslende lyserødt, blåt og hvidt lys, hvor man kunne se artisterne som silhuetter. Det var ret flot lavet, men det var også stort set det hele, når det kommer til effekter.
Trods lidt roligere numre som for eksempel "Breath me" og "On and on" var musikken gennemsyret af en tung bas med høj volumen konstant dunkende gennem højtalerne. Jeg var glad for ørepropperne, jeg havde på, selvom jeg havde flyttet mig helt bagest i publikum. Setlisten var på generøse 23 numre, men på grund af den konstante og alt for høje bas, der ofte tog overhånd, føltes sangene ret ens – de druknede til dels i dunket.
Nogle af sangene står Tyla alene på scenen, blandt andet under "Bana ba", "Is it love" og "Art", hvis tekst publikum selv afsluttede med de sidste linjer.
Tyla siger "Can I join you?" og træder lidt længere frem på scenen, da hun begynder at synge "I don´t care". Hun får med sig dele af publikum, der synger med. Efterfølgende siger hun "I´m thirsty. Are you? You want to drink?" Publikum råber: "Yeah!" Tyla spørger: "What do you want to drink?" og publikum tænder op og råber "Water!" Spørgsmål og svar gentages et par gange. Tyla opfordrer publikum til at danse, inden hun begynder at synge netop "Water", som var hendes store gennembrud. Heller ikke til dette nummer har hun dansere med. Størstedelen af publikum synger med, og flest mobiler i luften var der netop under denne sang, som klart var en publikumsfavorit.
Det bliver mørkt i arenaen, og spotlysene sender nærmest lyn ud over publikum. Efter endnu et par sange bliver det igen mørkt i arenaen. Pludselig dukker Tyla op lige ved siden af mig for at tage sig frem til foran mixerpulten, som ligger langt bagerst i publikum. Da publikum ser, hvad der sker, bevæger dele af publikum sig som en samlet masse efter hende. Hun stiller sig på en afsats og synger, hvorefter hun går ned blandt publikum til deres begejstring. Derefter tager hun samme vej tilbage, konstant fulgt af vagter og kameramanden, der filmer hele koncerten.
Under sangen "Kiss" hænger blandt andet danserne i løkker, der sidder fast på stilladset på scenen og laver næsten gymnastiske øvelser, inden de igen fortsætter med at danse. Når publikum hører tonerne til "She did it again", begynder stort set hele publikum at synge "oh, uh-oh, oh", som er en del af omkvædet. Lidt kuriosum er, at Zara Larsson har medvirket på indspilningen af "Kiss". Også i sangen "It it" synges der med.
Når Tyla lidt senere forlader scenen, bliver det igen mørkt i arenaen – og dele af publikum begynder at gå. Pludselig eksploderer spotlysene igen, og danserne kommer ud igen til "Shake ah". Fra publikum runger det: "Tyla, we wanna party" på repeat.
Hvordan oplever jeg så en koncert uden musikere, ingen kostumeskift og ingen særlige effekter, bortset fra spotlysene, der kaster lys i forskellige farver over publikum uden den store finesse, men med virkelig god dans og ret lækker musik trods alt – og jo mere den blandes med afrikanske rytmer, desto bedre. Jeg er dog overbevist om, at Tyla kan lave et meget bedre sceneshow, end hvad hun tilbød publikum i Stockholm. Musikken lød ret ens hele vejen igennem, men det var nok meget på grund af den høje bas, der lød ud af højtalerne under hele koncerten, og som jeg synes tog overhånd. Hvis jeg på en enkel måde skulle beskrive musikken uden nu at kende til genren amapiano, ville jeg beskrive den som afrikansk mere rolig klubmusik med indslag af R&B. Koncerten var god, men heller ikke bedre end dét.
