Those Damn Crows blev dannet i 2014 i Bridgend. Bandnavnet har en ret sjov baggrund og kommer fra trommeslageren Ronnie Huxfords far. Da han en dag opdagede, at kragerne gik løs på grøntsagerne i haven, udbrød han frustreret: “Those damn crows!” Ronnie syntes, at udtrykket var så rammende, at han brugte det som titel på en sangidé. Da bandet senere ledte efter et navn, faldt valget på samme frase.
Musikalsk handler det om melodisk hardrock med tunge guitarer, stærke omkvæd og tydelige inspirationer fra 90’ernes alternative rock. I lidt over ti år er bandet gået fra mindre klubscener til at blive et etableret navn på den britiske rockscene. Debutalbummet Murder and the Motive kom i 2016 og blev fulgt op af Point of No Return (2020) og Inhale/Exhale (2023), som nåede tredjepladsen på den britiske albumhitliste. Med det fjerde album God Shaped Hole tog de endnu et skridt og nåede førstepladsen i Storbritannien i april 2025.
Det svenske publikum fik sin første mulighed for at stifte bekendtskab med Those Damn Crows foråret 2025, da bandet var opvarmning for Takida på to koncerter i Sverige. En af dem fandt sted netop her i Annexet i Stockholm. Nu er de tilbage i samme lokale, denne gang som en del af Shinedowns Europaturné DANCE, KID, DANCE ACT II. Sammen med amerikanske Mammoth får de igen chancen for at præsentere deres musik for det svenske rockpublikum.
Lyset dæmpes, og i højttalerne høres kirkeklokker blandet med krageskrig.
Those Damn Crows går ind på scenen. Frontmanden Shane Greenhall råber: “Stockholm, are you ready!”
De starter med sangene Who Did It og Man on Fire, to stærke kort som fansene kender godt.
Selvom Those Damn Crows er aftenens første opvarmningsband, og arenaen stadig er ved at blive fyldt op, er publikums respons god allerede fra start.
Greenhall bevæger sig over hele den forreste del af scenen, rækker ud mod publikum og benytter enhver lejlighed til at søge kontakt med dem længst fremme. Langs scenekanten står en hævet platform. Greenhall går op på den med jævne mellemrum for at komme tættere på publikum og blive bedre set også af dem, der står længere tilbage.
Shane fortæller mellem sangene, at de var her for et år siden, og at de elsker at spille i Sverige. Han konstaterer samtidig, at han gerne ville snakke mere med publikum, men at de kun har 30 minutter til rådighed.
Det er ikke meget tid til længere udlægninger, og bandet fortsætter med No Surrender og Find a Way.
Forud for Blink of an Eye sætter Shane sig ved et klaver bag et rollup-banner med coveret til bandets seneste album God Shaped Hole. Han fortæller, at de kommer fra Wales, hvilket mødes af jubel fra publikum. “Løgnere! I ved ikke, hvor det ligger”, joker han. Han peger derefter på albumcoveret og fortæller, at pladen har toppet albumlisten i Storbritannien. “Men her i Sverige… ingenting!” Da sangen begynder, får publikum lov at synge med, og det bliver aftenens første rigtige fællessang.
Those Damn Crows er et sammenspillet band med en stram optræden. Sangene sidder præcis som på pladerne, med en tung bas og trommer, der giver musikken et solidt fundament. Samtidig er der masser af melodier og stærke omkvæd. Shane Greenhall har en imponerende stemme med både kraft og spændvidde. Han bevæger sig ubesværet mellem de lave registre og de virkelig høje toner, som han tager uden at det lyder det mindste anstrengende.
I betragtning af hvor meget godt materiale Those Damn Crows har at vælge imellem, er 30 minutter lige i underkanten for at gøre dem retfærdighed. Bandet forlader scenen med mersmag. Jeg håber, de får mulighed for at vende tilbage til Sverige med deres egen turné og plads til at vise, hvad de kan under en hel koncert. Det glæder jeg mig til.
