Michael Warren indleder et nyt kapitel: Intim releasefest med stærk Seattle-følelse

Michael Warren er måske stadig et relativt ukendt navn for mange, men bag det nye guitar-drevne udtryk findes allerede en lang musikalsk historie. Han har arbejdet som komponist for film og tv og har bevæget sig indenfor den europæiske klubscene som producer og DJ. Med Once American har han taget en helt anden retning og vendt blikket mod en periode af sit liv i Seattle og det nordvestlige USA.

Her står guitaren og fortællingerne i centrum. Steder, mennesker og minder fra Seattle-området har direkte fundet vej ind i musikken – hvilket også forklarer sangtitler som Mad Men of Ballard, Fremont Bridge, SODO, 3rd Ave Pigeon Man og 520 Bridge / Mount Rainier. Det er musik med rødder i folk, blues og alternativ rock, men med et mørke, som til tider leder tankerne hen på Seattle og grungens rå udtryk.

Og netop denne musik har bidt sig fast hos mig.

Hvis Spotify havde været et kassettebånd, ville mit eksemplar sandsynligvis have været helt slidt op på nuværende tidspunkt. Michael Warren har kørt på repeat den seneste måned, og Once American er blevet et af de der sjældne album, hvor jeg ikke rigtig føler behov for at springe over en eneste sang.

Selvfølgelig har jeg mine favoritter. 3rd Ave Pigeon Man ligger meget højt, sammen med Mad Men of Ballard og SODO. Men samtidig er resten altså også pokkers godt. Det er sjældent, at man støder på et album, hvor følelsen efter sidste nummer er, at alle sange faktisk holder hele vejen.

Så når muligheden opstår for at se Michael Warren live i Sverige, er det svært ikke at føle sig en smule ekstra spændt.

At det ovenikøbet sker under meget specielle omstændigheder gør bestemt ikke sagen værre.

Inden releasefesten på Gamestreet 1 er det meget få, der overhovedet ved, at koncerten skal finde sted, og jeg er en af dem. Det skaber en mærkelig forventning før koncerten. På en eller anden måde føles det næsten mere spændt end før en kæmpekoncert i Avicii Arena. Der venter titusinder af mennesker på det samme øjeblik. Her er vi blot nogle få, der ved, hvad der snart skal ske.

På scenen er det skåret ind til benet. Kun Michael Warren og LAVEN, og sammen viser de hurtigt, at der ikke behøves en stor produktion for at materialet skal fungere live.

Under aftenen får vi blandt andet høre Mad Men of Ballard, Fremont Bridge, SODO og 520 Bridge / Mount Rainier. Sange, der i den seneste måned er blevet grundigt indprentet i hovedet, forlader pludselig hovedtelefonerne og får et helt andet liv lige foran mig.

Især Mad Men of Ballard og SODO er fantastiske denne aften. Der er en råhed i udførelsen, som passer musikken perfekt, samtidig med at det nøgne format giver både melodier og fortællinger masser af plads.

Så er der 3rd Ave Pigeon Man.

Her må jeg faktisk reservere mig. Under aftenen forsøger jeg at krydse sangene af, efterhånden som de bliver spillet, men netop 3rd Ave Pigeon Man har jeg af en eller anden grund ikke krydset af. Om det skyldes, at den ikke blev spillet, eller at jeg simpelthen var for opslugt af koncerten til at huske listen, tør jeg ikke sige.

Og det er selvfølgelig ret typisk, eftersom det er en af mine absolutte favoritter fra albummet.

Teknisk set er aftenen ikke uden småfejl. Nogle detaljer sidder ikke hundrede procent, men samtidig er det svært at kræve fuldendthed af et liveshow, der stadig er i begyndelsen af sin rejse. Snarere er der noget charmerende ved at opleve det netop nu, før alle kanter er slebet væk, og hvert sekund sidder på rygraden.

For der er næppe tvivl om, at sangmaterialet er på plads.

Det er også her, styrken ved Once American bliver så tydelig. Når flere af sangene trækkes ud af albummet og står på egne ben i et betydeligt mere nøgent liveformat, holder de stadig. Det er ikke et album, der lever på to eller tre oplagte singler med fyld imellem. Tværtimod føles det, som om næsten hvilken som helst sang kunne fremføres denne aften uden, at niveauet falder mærkbart.

Det er usædvanligt.

Samtidig er det svært ikke at tænke på, hvordan dette kunne udvikle sig med flere musikere på scenen og en større produktion omkring. For når sangene allerede fungerer så godt i deres enkleste form, findes der masser af muligheder for at lade dem vokse endnu mere live.

Netop derfor føles denne aften lidt som et smugkig på, hvad der kan vente senere. Vi får opleve Michael Warren og LAVEN i et format, hvor sangene står helt i centrum, samtidig med at fornemmelsen er tydelig: det her er kun begyndelsen.

Hvis min mavefornemmelse bare er nogenlunde rigtig, går der ikke særlig længe, før Michael Warren og LAVEN tager skridtet op på betydeligt større scener. Der findes stadig plads til at vokse – og det er næsten det allermest spændende.

Så benyt chancen, mens du stadig kan opleve dem under så intime forhold.

Og gå for alt i verden ikke glip af dette.

Releasefesten på Gamestreet 1 markerer altså udgivelsen af Michael Warrens nye album Once American. Og efter at have hørt flere af sangene live, resterer der egentlig kun én opfordring: find albummet på en valgfri streamingtjeneste, skru op for lyden og lyt fra start til slut.

For en gangs skyld mener jeg virkelig hele albummet.

I vil næppe blive skuffede.