Første gang jeg hørte om Backstreet Girls var, da jeg så SVT-dokumentaren Norges farligaste rockers. Siden da har deres sange kørt flittigt på Spotify. Nu hvor de endelig spiller i Sverige, var det bare at købe billetter med det samme.
Sverigsturnéen markerer også et nyt kapitel for det norske rockband. Efter sangeren Bjørn Müllers bortgang i 2024 har Roar Leren overtaget mikrofonen. Med det nye album Full Tilt Boogie! har bandet desuden nyt materiale at præsentere. Da Popzine tidligere skrev om turnéen, var det derfor interessant at se, hvordan den nye sanger ville fungere på scenen.
Bandmedlemmerne træder ind én efter én, og sidst kommer sangeren Roar Leren. Så går de i gang med Thunderstorm, en af singlerne fra det nye album. Det er fuld fart fra start, og foran scenen koger det af både længsel og forventning. Nogle fans har fulgt bandet i lang tid og ventet på, at de skulle komme tilbage til Sverige. Andre har, ligesom jeg, opdaget dem for nylig og har været mindst lige så spændte på endelig at opleve dem live.
Guitaristen Petter Baarli har nærmest legendarisk rygte i Norge. På scenen er det let at forstå hvorfor: hans skarpe riffs bærer hele arrangementet. Bassisten Gaute Vaag holder et stabilt, tungt tryk i bunden, mens trommeslageren Jonas Kjærnsrød driver på med hårde, tætte slag. Der skåles i øl og drinks, og når Petter og Gaute tænder hver sin cigaret, bliver bandets kompromisløse rock'n'roll-attitude tydelig. Roar Leren træder frem som en selvfølgelig frontmand.
Under Rattlesnake Charlie går han ned blandt publikum midt under Petter Baarlis guitarsolo. Omgivet af jublende fans fortsætter Leren med at synge dernede, mens han bliver klappet på og gladeligt stiller op til selfies.
Inden Damn That Man siger Roar: "Som de sagde, da man var lille og var på tivoli; Vil I med? Vil I køre endnu hurtigere?"
Svaret bliver et unisont brøl fra publikum. Og selvfølgelig vil vi det. Tempoet skrues aldrig ned, men snarere endnu mere op.
Inden ekstranumrene sniger musikerne sig på først og starter sangen Gypo. Jeg mærker pludselig et skub i ryggen og når at undre mig over, hvem der prøver at trænge sig frem. Da jeg vender mig om, står Leren der – han har valgt at gå gennem publikum i stedet for backstage-indgangen. Han bliver stående dernede på gulvet i et godt stykke tid, ganske enkelt for at nyde Baarlis guitarsolo og de andres spil sammen med os fans. Det er tydeligt, hvor meget publikum sætter pris på gestussen; stemningen omkring Roar bliver straks utroligt varm, og klap på ryggen afløser hinanden.
Under ekstranumrene får vi desuden se Max Müller, søn af den tidligere sanger Bjørn Müller, komme op på scenen og spille guitar. Det bliver et utroligt fint og følsomt indslag i en aften, som også markerer et nyt kapitel for bandet.
Efter Hitter går bandet hurtigt af scenen og vinker farvel. Det overrasker mig, ikke mindst fordi sætliste indeholdt endnu et ekstranummer, som aldrig blev spillet. Fra første riff i Thunderstorm til sidste akkord er det fuld fart på; jeg har befundet mig midt i Backstreet Girls' "thunderstorm" hele vejen. Når der pludselig bliver stille, er det eneste jeg savner en sang mere.
