Amon Amarth anses af mange, hvis ikke alle, for at være det største band inden for melodisk dødsmetal med vikingetema, også kaldet "viking-metal" i folkemunde. Det forstår man, når man har oplevet det vi, som var på Hovet og så koncerten, har set og været med til.
Jublen fra publikum er ikke til at tage fejl af, de ved eller i det mindste aner hvad der venter og det allerede inden bandet har indtaget scenen. Der hersker ingen tvivl om hvorfor dem der er her er kommet: kamp! Et stridshorn lyder i Hovet og hele hallen forstår at dette bliver en aften ud over det sædvanlige!
Amon Amarth går op på scenen og aftenen indledes med anden single, 'Gjallarhorn', fra det nye album The Allfather Awakens, som blev udgivet den 2. oktober 2026.
Publikums reaktion er som min egen, en af begejstring og spænding over hvor denne aften skal tage os hen. For mig er dette første gang jeg får opleve bandets liveoptræden og det starter særdeles godt.
Allerede efter at første sang er spillet, forstår vi at produktionen er af høj klasse, både visuelt og lydmæssigt. Lydsiden er klar, der er intet at klage over, alle instrumenter høres klart og tydeligt, intet tager overhånd. Guitar-soloerne står krystalklart. Trommeslagene fra stortrommen slår én i brystet, på en måde der bidrager til følelsen af at en kamp er begyndt. Johan Heggs brutale growlende vokal høres højt, klart og tydeligt og man opfatter alt hvad der kommer ud af den 196 cm høje imponerende mand uden anstrengelse.
Scenografien består, som det sig hør og bør hos Amon Amarth, af vikingestil. Store søjler på begge sider af scenen rejser sig majestætisk. Bag trommepodiet står en bue med runeskrift, der tilsyneladende når op til loftet. Ildsøjler akkompagnerer musikken på fortrinlig vis. Denne produktion er velgennemtænkt. En flot scenedekoration i form af en scenebaggrund/visuel backdrop ses i baggrunden. Mellem sangene skifter scenebaggrunden motiv, med alt fra mørke skyer til forskellige stemningsfulde vikingemotiver afhængigt af sangen, hvilket passer godt til musikken og bidrager fremragende til helhedsoplevelsen for publikum.
Death In Fire, som er tredje sang på sætlisten, får Johan med et greb over publikum og første opfordring til engagement kommer, når Johan med løftet næve råber "Hey, hey, hey" i ægte metalstil. Publikum svarer uden tøven og løfter deres næver mod scenen og råber det som Johan opfordrer dem til.
Da derefter titelnummeret fra det nye album, The Allfather Awakes, spilles, kommer den samme opfordring og råbet "Hey, hey, hey" løftes til et nyt niveau, da publikum tager godt fra.
Scenepersonligheden er formidabel, Amon Amarth er fuldendte entertainere, det mærkes på hvordan de bevæger sig over scenen og hvordan de interagerer med hinanden. At de har det sjovt på scenen, er der ingen tvivl om og det smitter af på publikum som hele tiden er med fra start.
Når så sangen 'Put your Back into the Oar' skal spilles ved de fleste herinde hvad det indebærer. Johan råber ud, 'I ved hvad I skal gøre, på mit signal, sæt jer ned og ro!'. Denne del og sang er blevet et kendetegn for Amon Amarth og når sangen rammer det sted, hvor Johan synger 'row, row, row' sidder hele hallen og ror i takt til Johans stemme. Et mægtigt syn, som man ikke glemmer første gang.
Et andet mindeværdigt øjeblik fra denne aften er da sangen 'One Thousand Burning Arrows' dedikeres til Tompa Lindberg (sangeren i At The Gates), som den 16. september 2025 gik bort efter kræft, kun 52 år gammel. Under sangen dæmper publikum sig en smule, som for at udvise respekt for den bortgangne bror.
Sangen 'Upphaf', som står næst på tur og er første single fra den nye plade, forvandler scenen til en lejrplads. Bandet samles omkring lejrbålet, de akustiske instrumenter tages frem og det høje tempo, som har præget aftenen i hallen, falder. Her får publikum tid til at trække vejret, men det varer ikke længe mere end til 'Upphaf', for da sangen 'Guardians Of Asgrad' starter, vender tempoet tilbage til det tidligere høje niveau.
Da så 'Raise Your Horns' skal spilles, samles hele bandet forrest på scenen med deres drikkehorn hævet og skåler med publikum. Her benytter Johan også lejligheden til at takke Stockholmspublikummet for det fantastiske engagement de har vist i løbet af aftenen. Han meddeler at det er godt at være tilbage på hjemmebane i Sverige og byder alle velkommen til Valhalla.
Set blandt publikum har både moshpits og crowdsurfing foregået i forskellige dele af hallen, men det er under sangen 'For Victory Or Death' at crowdsurfingen når et nyt niveau. En stabil strøm af kroppe flyder oven over publikums hoveder og arme mod scenen. Én efter én bringes de surfende i publikum væk, når de når kravlegitteret foran scenen, for så at vende tilbage til menneskehavet.
Under denne aften har der på scenen været forskellige personer i form af skuespillere, som iklædt vikingedragter har hjulpet til med at visualisere sangene. Under sangen 'The Way Of The Vikings' sker dog noget uventet: To vikingekrigere går op på scenen og en sværdkamp bryder ud mellem dem til publikums store fornøjelse. Der kæmpes, sværdslag blokeres med skjold, spark udveksles og til sidst må en af kombattanterne se sig besejret og bliver liggende på scenegulvet. Men kun kort, hvorefter de to krigere giver hinanden et kram, takker publikum og forsvinder ind bag scenen. Et sjovt indslag, som også forhøjer oplevelsen denne aften.
Næste sang er 'Saxons and Viking', som handler om den mytiske kamp mellem de anglosaksiske og vores skandinaviske vikinger. Første gang jeg hørte sangen, blev jeg overrasket over at høre en for mig velkendt stemme medvirke, nemlig Biff Byford's.
For jer der måske ikke ved hvem Biff Byford er, så er han sangeren i det klassiske britiske heavy-metal band Saxon. Passende nok, og da Biff så dukker op på scenebaggrunden bag trommepodiet og deltager i sangen, er det endnu et element i denne produktion, der får den til at skille sig ud.
Sidste sang ud og den som runder aftenen af, er 'Twiligth Of The Thunder God'.
Amon Amarth giver alt op til afslutningen, og publikum engagerer sig, om muligt, endnu mere, da en så vellykket metal-aften nærmer sig sin afslutning. Det føles som om man vil presse det sidste ud af krop og sjæl, inden man må forlade hallen, for at vende tilbage til hverdagen.
Efter at sangen er slut, står bandet, trætte, men glade på scenen og takker for en fantastisk aften på Hovet i Stockholm. Man kan se på publikum at de har nydt aftenen, da også de er udmattede efter denne energiboost af en aften.
Det i sig selv er en kunst, at kunne holde underholdningsværdien på et niveau under en 2 timer lang koncert med 19 sange at fremføre, der ikke på noget tidspunkt føles sløv. Det kan vi dog garantere at Amon Amarth klarer med bravur. De har fortjent deres plads i Valhallas sale blandt de andre Einherjar!
