Erik Grönwall tændte Gröna Lund: En rockaften præget af passion og pyroteknik

Erik Grönwall udtrykte sin glæde over at være tilbage på Gröna Lund for koncert – og det gik løs, så snart han trådte ud på scenen. Han lagde ud med fuld fart fra start med "Born to Break" og "Headless Cross", og under begge numre strømmede varmen mod os i scenedammen fra pyroteknikken på scenen.

"Bad Bones" blev tredje og sidste nummer i scenedammen, før vi fik fortsætte med at fotografere fra parken. Han leverede rocknummer efter rocknummer, herunder "18 and Life" og "Black Velvet", hvilket resulterede i virkelig god stemning blandt publikum. Jeg tror ikke, der var en eneste arm, som ikke var i vejret.

Erik fortalte om sin sygdomstid med leukæmi, og hvordan han besluttede sig for: "Hvis jeg kommer ud af det her lort, så vil jeg synge resten af mit liv". Derefter sang han "Written in the Scars", en roligere sang, som han spillede live for første gang denne aften.

Så var det tid til pyro igen, da han fremførte "Hell & Back", som blev afløst af "Save Me". Under "Twisted Lullaby" opfordrede Erik publikum til at give endnu mere energi tilbage til scenen ved at råbe: "Skrig nu lidt for pokker!" – og publikum svarede igen med besked. Det var tydeligt, at Erik og bandet havde det sjovt på scenen, hvilket han også gav udtryk for, da han sagde: "Hvor er det her sjovt. Hold kæft hvor jeg hygger mig".

Erik præsenterede bandmedlemmerne i løbet af aftenen og nævnte især, hvordan Jona Tee på keyboard havde været en stor støtte for ham under hans sværere perioder. De begge var med i gruppen H.E.A.T – som publikum tydeligt viste, at de kendte – og de to er nu også blevet YouTubere sammen.

Han råbte til publikum: "Slip det løs, I har!" og satte derefter gang igen med "Living on the Run", som sluttede i en tæt røg af røg på scenen.

Efter "Highway Star" gik han igen ned i scenedammen, en af flere gange i løbet af aftenen, for at komme tættere på publikum og sagde: "Nu skal jeg mærke efter på jer". Han gav sine fans både autografer og selfies, til stor glæde for publikum.

Forud for næste nummer fortalte Erik, at det var den første sang, han vidste skulle være med på albummet. Han talte om, hvor vigtigt det er at sætte helbredet først, og at det netop er det, "Who's the Winner" handler om. Efter endnu et regn af pyro afsluttede han sangen med "Who is the winner now" med armen løftet højt op i natten. "How High" blev derefter afløst af "Lost for Life", hvor han også tog guitaren frem. Også dette nummer sluttede med masser af pyro og røg.

Eriks version af "House of the Rising Sun" startede stille. Musikerne trådte et skridt tilbage, og det blev meget stemningsfuldt. Så tog musikken fart, bandet trådte frem igen, og pludselig var tempoet betydeligt mere rocket. Efter ny pyro sænkede han igen tempoet, og sangen blev afsluttet på samme stille måde, som den begyndte. Det gav gåsehud.

Inden Erik begyndte at synge "Higher" indrømmede han, at da koncerten på Cirkus blev booket, var albummet endnu ikke færdigt. Sangen blev afsluttet med et fyrværkeri af konfetti, og hele koncerten blev afrundet med "Praying for a Miracle (I Will Always Love You)". Den sidste pyroteknik lyste både scenen op og hævede temperaturen yderligere på en scene, der formentlig allerede var glohed.

Publikum, som primært bestod af mennesker fra øvre middelalder og opefter, vidste hvorfor de var der. De ville se deres idol, som mange har fulgt siden mindst H.E.A.T-tiden. Stemningen var høj både blandt publikum og på scenen.

Erik har en fantastisk stemme! Den er både kraftfuldt rocket og følelsesmæssigt blød, når det kræves. Han klarer både lave og høje toner uden problemer, så hans stemmeregister er imponerende. Det er næsten svært at forstå, hvordan stemmen holder gennem en hel koncert. Erik er en utrolig dygtig sanger, og jeg synes, han burde være med i flere musicals – en genre, han allerede har erfaring med.

Det er svært at rangere sangene og optrædenerne, da de alle holder en meget ensartet og høj kvalitet, så jeg lader ganske enkelt være. Erik og bandet virker meget sammenspillede, og det føltes virkelig, som om de trivedes og havde det sjovt sammen på scenen.

Sammenfattende var det en kanonkoncert. Jeg havde meget gerne blevet længere, hvis de havde spillet mere end de cirka 90 minutter, koncerten varede. Tempoet og energien var i top hele koncerten igennem, og de mange sceneeffekter gjorde bestemt ikke oplevelsen dårligere.

Da jeg forlod Gröna Lund, var jeg fyldt med positiv energi og tænkte: "Hold kæft, hvor er ham der Erik Grönwall god!"

Jeg plejer at holde lidt igen med at give fem i karakter, så det ikke mister sin betydning… men aftenens koncert med Erik Grönwall får helt klart en femmer på karakterskalaen 1-5.

Tak Erik for en vanvittigt god koncert!