Blood Orange på Way Out West: Musikalsk mesterværk men svær publikumstilknytning

Blood Orange er først og fremmest kunstnernavnet for britiske Dev Hynes, en musiker, producer og sangskriver, der frit bevæger sig mellem alternativ R&B, pop, soul og elektroniske elementer. På Way Out West viser han også hurtigt, hvilken alsidig musiker han er.

Musikalsk lyder det virkelig godt. Lyden er klar og velafbalanceret, og Hynes skifter under koncerten mellem flere forskellige instrumenter. Det ene øjeblik sidder han ved keyboardet, næste gang spiller han guitar og senere finder cello'en også frem. Det giver koncerten variation og viser, hvor meget af Blood Orange der faktisk bygger på Hynes' egen musikalitet.

Scenen i sig selv er ganske enkel, og der sker ikke særlig meget visuelt. Fokuset ligger i stedet helt på musikken og performancen, og der er egentlig ikke meget at klage over her.

Problemet er snarere publikum.

Selvom Blood Orange gør en god indsats på scenen, lykkes det aldrig rigtigt at få gang i størstedelen af publikummet. De fleste står ret stille, og fællessangen er begrænset. Her og der er der selvfølgelig personer, som både danser og synger med, men følelsen spreder sig aldrig for alvor gennem publikum.

Det gør, at der opstår en lille afstand mellem det, der sker på scenen og foran den. Blood Orange leverer musikalsk, men koncerten får aldrig det der ekstra skub, som kan forvandle en god festivalkoncert til noget, man virkelig tager med sig bagefter.

En dygtigt gennemført koncert med virkelig god lyd og imponerende musikalitet – men med et publikum, der aldrig rigtigt vågner op.