Alien Ant Farm på Skogsröjet 2026 – rutineret koncert der aldrig rigtig løfter sig

Når Alien Ant Farm går på Rockklassiker Stage, Skogsröjets største scene, er det et band med over tre årtier bag sig, der møder publikum. Californien-bandet fik deres store gennembrud i begyndelsen af 2000'erne med albummet ANThology og den ikoniske fortolkning af Michael Jacksons Smooth Criminal, en sang der stadig er en selvskreven publikumsfavorit og som har gjort bandet kendt langt uden for den alternative rockscene.

Men Alien Ant Farm har altid været mere end et band med ét stort hit. Med deres blanding af alternativ rock, nu metal, punk og melodisk rock har kvartetten opbygget en trofast fanskare gennem album som TruANT, Up in the Attic og det seneste album mAntras. Efter modgang, udskiftninger blandt medlemmer og en længere pause har bandet fortsat med at turnere og vise, at de stadig har en selvsagt plads på festival-scenerne.

På Skogsröjet mødes de dog af et publikum, der ikke helt fylder den store scenes areal. Foran Rockklassiker Stage er området cirka halvfyldt, da koncerten går i gang. Det føles næsten mærkeligt at se et band med Alien Ant Farms meritter spille på festivalens største scene foran et publikum, der kun fylder omkring halvparten af området.

Publikum består i høj grad af midaldrende festivalgæster, der er vokset op med bandets musik, men i modsætning til mange andre Alien Ant Farm-koncerter er der forholdsvis roligt foran scenen. Nogle nikker i takt og enkelte hænder løftes i vejret, men de intense moshpits og det rabalder, bandet ofte forbindes med, udebliver fuldstændigt. Skogsröjets publikum viser sig at være usædvanligt svær at begejstre denne eftermiddag.

Et af bandets medlemmer skiller sig dog mere ud end de andre. Ved siden af trommerne står manden i den gule trøje, der bidrager med korsang, men som samtidig under hele koncerten hopper, danser og fyrer den af med en nærmest utrættelig energi. Hans intensitet bliver næsten et indslag i sig selv og står i stærk kontrast til resten af bandets væsentligt mere afslappede sceneoptræden. Fra højre forlom hænger desuden et nøglebånd fra IF Metall, en detalje der kun vækker endnu flere spørgsmål. Det er et uventet syn, der gang på gang drager blikket mod ham.

Alien Ant Farm bygger koncerten op med en velafbalanceret blanding af klassikere og nyere materiale. Courage sætter tonen tidligt, mens Wish og Movies viser, at bandets ældre sange stadig holder et fast tag. Under These Days, Last dAntz og Attitude forsøger bandet at skrue yderligere op for temperaturen, men den længe ventede eksplosion foran scenen udebliver.

Musikalsk virker Alien Ant Farm sammentømret. Forsanger Dryden Mitchell viser hurtigt, at rutinen stadig er der. Stemmen lyder til tider lidt anstrengt, især i de mere krævende passager, men helhedsindtrykket påvirkes ikke nævneværdigt. Han leverer stadig med den karakteristiske klang, der har gjort Alien Ant Farm genkendelige gennem årene, selvom det mærkes, at tiden har sat sine spor.

Før den afsluttende Smooth Criminal bliver forventningerne bygget op ved, at et klassisk interview med Michael Jackson afspilles over højttalerne. Da reporteren spørger, om han har hørt Alien Ant Farms fortolkning, svarer Jackson: "I saw it and fell in love with it. I loved it." ("Jeg så den og blev forelsket i den. Jeg elskede den."). Det bliver en effektfuld opbygning og en fin påmindelse om, at originalartisten selv satte pris på bandets version, inden Alien Ant Farm går i gang med deres mest ikoniske sang.

For første gang under koncerten vågner publikum for alvor op. Fællessangen bliver tydeligere, flere hænder løftes i vejret, og energien foran scenen stiger mærkbart. Men opturen bliver kortvarig. Når sangen er slut, falder publikum hurtigt tilbage i den samme tilbageholdende stemning, som har præget det meste af koncerten.

Alien Ant Farm beviser, at sangene stadig holder over 25 år efter gennembruddet. Denne aften er det egentlig ikke bandet, der sætter grænsen for, hvor højt koncerten løfter sig – det er publikum. Med lidt mere energi foran scenen kunne dette være blevet et af festivalens store nostalgiske øjeblikke. I stedet bliver det en stabil og rutineret koncert, som minder om, hvorfor Alien Ant Farm stadig har et trofast publikum, selvom magien denne gang aldrig rigtig indfinder sig.