Jeg lyttede til dit album i går. Jeg kunne virkelig godt lide det. Jeg siger det ikke bare. Det er den type musik, jeg kan lide. Da Popzine bad mig om at interviewe dig, tænkte jeg, det bliver sjovt.
Ja, tak. Det gør mig virkelig glad. Jeg er lidt nervøs for i morgen.
Hvad ser du mest frem til ved din udgivelse?
Jeg ser frem til, du ved, du har talt om noget i ret lang tid. Musikken og stemningen og hvordan jeg skrev den og inspirationen, det er en rar følelse at kunne give det til folk og så kan de bare drømme sig væk med deres fantasi eller tage et øjeblik til at forsvinde lidt fra virkeligheden.
Åh, det kan jeg godt lide. Hvad håber du mest, dine lyttere tager med sig fra dit album?
Jeg tror, nogle gange skal vi alle lige stoppe op. Ting kan blive hektiske, og der sker så mange dårlige ting i verden. Jeg synes, vi skal huske, at det også kan handle om små ting. Det behøver ikke at være politisk eller stort. Det kan bare være, "jeg er stresset i dag," eller "jeg føler, jeg ikke har nok penge i dag," eller "jeg føler, jeg skal hvile," hvad det så end er. Det kan endda bare være, "jeg vil bare flytte helt alene." Så jeg vil gerne have, at folk føler en følelse af frihed og føler, at de bare kan have tre minutter til at forsvinde.
Hvor meget føler du, at du ændrede dig som person, som kunstner, mens du skrev albummet?
En hel del. Vi har arbejdet på at skrive det her i måske to år. Det var aldrig sådan, "okay, vi vil skrive et album." Det var bare, okay, vi har de her fem sange. Vi startede med fem numre og indså, at det måske kunne være startskuddet til et album. Jeg tror, jeg har ændret mig, fordi vi har lavet mere musik end før, mig og Daniel. Når vi var i studiet, gik vi egentlig bare derind, og hvad der sker, sker. Vi har aldrig rigtig haft en plan. Det har helt sikkert ændret sig for mig.
Når du skriver din musik, hvad kommer typisk først? Er det teksten eller melodien?
Melodien. Altid. Det kan være, jeg har følelsen og måske nogle få ord, eller jeg ved, hvad jeg vil skrive om. Det kan være noget, der er sket i mit liv. Hvad som helst. Så ved jeg, når jeg går ind i studiet, "okay, jeg vil skrive noget, der føles som det her." Så starter vi med melodien, og så begynder jeg bare at synge. Det er typisk ét ord, der dukker op. Jeg arbejder videre med det ord eller den følelse, melodien giver mig.
Er der noget, du har kunnet sige gennem din musik, som du aldrig ville have haft modet til at sige direkte til en anden?
100%. Åh gud, ja. Og det er rart. Jeg mener, man er fri til at skrive om hvem som helst, hvad som helst. Det er mine følelser, så helt sikkert.
Det handler om sangen Stranger. Du har beskrevet den som din mest ærlige og sårbare sang på albummet. Var det anderledes at åbne så meget op? Eller hjalp det dig faktisk med at bearbejde det, du gik igennem i dit liv?
Ja, det hjalp mig bestemt med at bearbejde det. Jeg tror, det er den bedste måde for mig, eller hvis jeg er ked af det, eller hvis jeg nogensinde har haft et knust hjerte, eller er skuffet. Fra denne sang er det sådan et kærlighedsforholds-perspektiv. Musik er medicinen for mig. At skrive musik, men også at lytte til musik. Det var også lidt skræmmende at have det her, fordi personen ved, at sangen handler meget om "jeg, jeg tror præcis det, der skete". Så selvfølgelig kan det være lidt skræmmende, og folk ved også, at jeg laver musik.
Det er rigtigt, for som lytter minder det mig også om nogen fra min fortid, men jeg sidder og lytter. Jeg går ikke hen og siger til ham: "Åh, denne sang handler om dig fra mig eller min fortolkning." Det er ikke det samme som at sende en sang til nogen. Du har faktisk skrevet den. Når du optræder med din musik live, påvirker det så sangen, hvordan du føler i øjeblikket?
Det var et godt spørgsmål. Jeg har aldrig tænkt over det. Når jeg synger den live, er det altid mere kraftfuldt. Det er mere kraft i teksten, tror jeg. Det er nemmere at vise følelser med, du kan være vred, du kan være ked af det, du kan være sårbar. Jeg tror min musik er bedre live, fordi jeg kan forklare følelserne meget mere end bare på optagelserne.
Jeg vil gerne se dig live en dag.
Ja! Jeg har faktisk en koncert næste fredag, hvis du vil komme.
Sikkert, jeg har ikke travlt den aften.
Det er på Södermalm.
Jeg elsker det område!
Jeg tror, det bliver fint, det er bare mig og min ven, der spiller guitar, så det er rigtig roligt og intimt.
Jeg kan godt lide den slags shows, jeg synes nogle gange på stadioner, forsvinder intimiteten og sangene er bare ikke de samme.
Ja, det ville være så sjovt, hvis du kan komme.
Det vil jeg gerne. Dette næste spørgsmål vender tilbage til det forrige. Har du nogensinde skrevet en sang, der overraskede dig følelsesmæssigt, da den var færdig?
Angeline, 100%. Og Lover's Mind. Måske Lover's Mind mere.
Synes du, det er nemmere at skrive musik, når du er glad eller går igennem noget svært?
Åh, svært. Jeg tror, der skal være noget. Man skal have noget. For mig er det nemmere, og jeg tror, det er nemmere for mange sangskrivere eller kunstnere. Når man er glad, er det ikke lige så sjovt at skrive musik, som når man er ked af det eller tænker over noget. Det er meget nemmere at skrive, hvis der er sket noget dårligt i livet...
Jeg hørte engang dette citat: "Når du er trist, lytter du til teksten, når du er glad, lytter du til musikken."
Ja. Der er noget om det.
Du nævnte lige Angeline. Vi har tidligere haft Angeline på Popzine, og der er noget ved den, som forbinder sig smukt med Stranger. Hvordan ser du forholdet mellem de to sange musikalsk og følelsesmæssigt?
Følelsesmæssigt er det for mig to separate sange, da Angeline er mere selvreflekterende. Stranger er mere sådan, at du kendte en person i mange år, og nu er de bare en fremmed. Hvor mærkeligt det er bare at være sådan, fra den ene dag til den anden. Farvel. Og man taler aldrig sammen igen.
Og melodi? For mig er de ikke super ens, men måske fordi jeg har en anden følelse for de to sange. For mig er Angeline blødere og mere sårbar og en smule mere filmisk? Ved du hvad det er? Det er som en film, og Stranger er mere direkte, en god sang at lytte til i bilen.
Filmisk, som cinematisk! Du har nævnt, at du stadig kan mærke vreden og sorgen, når du lytter til Stranger. Har dit forhold til sangen ændret sig siden du skrev den?
Nej. Faktisk ikke. Jeg kan godt lide at lytte til den, selvom jeg ikke gør det ofte. Men når jeg lytter, kan jeg være sådan "Åh".
Jeg tror svaret måske er åbenlyst ud fra det, du lige sagde... Når du lytter til Stranger, tænker du så på den person, du skrev den om hver gang?
Ja. Det gør jeg. Hvad gør følelser? Det her er bare taget ud af én situation. Ja, det gør jeg.
Tænker du nogensinde over, hvordan en lytter opfatter den sang, som hvad den kan betyde for lytteren?
Det gør jeg virkelig, som du sagde, det gør mig virkelig glad. Når du lyttede, tænkte du på din person. Måske en person, der fik dig til at føle sådan, kunne have været for ti år siden.
Så jeg håber virkelig, at folk kan, jeg mener, det er ikke sjovt, hvis alle har den slags person at tænke på. Når jeg lytter til en sang, jeg kan relatere til på en måde, der får mig til at tænke "Åh, det var præcis det, jeg følte dengang" eller "Det har jeg præcis været igennem", kan jeg få en forbindelse og føle mig mindre alene. Jeg synes, man kan finde bedre forståelse for sig selv, når man lytter til sangen.
Det er godt. Hvis du kunne gå tilbage og tale med dit yngre jeg, som lige var begyndt at drømme om at lave musik, hvad ville du sige til hende?
Vær tålmodig. Hvis du har en idé, du virkelig kan lide, så hold fast ved den, stol på din mavefornemmelse. Det kan være en melodi, en sang, en tekst, hvad som helst. Hold dig til din første idé. Selvom folk omkring dig måske er uenige.
Det er faktisk et godt råd til alt muligt. Da jeg gik i skole, sagde min mor altid, at når du har en multiple choice-test, skal du altid holde fast ved dit første svar.
Det er altid det bedste. Jeg gør stadig det. Jeg minder mig selv om, at jeg gør det her, fordi det er sjovt. Når det begynder at føles stressende, eller jeg får angst over altid at skulle være 100% eller god hele tiden, minder jeg mig selv om, at det skal være sjovt. Jeg skal holde fast i kernen, der gjorde, at jeg begyndte at lave musik: fordi jeg bare kan lide at synge.
I dagens musikindustri er der så meget fokus på singler, streaming, tal og konstant at udgive nyt materiale. Hvad fik dig til at ville fortælle din historie gennem et helt album i stedet? Eller hvordan tackler du den slags struktur?
Ærligt tænker jeg ikke så meget over det. Altså, du hører bare sådan noget som "åh, det er bedre med singler". Jeg er ikke imod det. Jeg har udgivet singler. Det her er mit første album; det er noget, jeg har drømt om. Det føles større end en single, selvfølgelig, fordi det er som en hel pakke, en hel produktion, du har lavet. Men ærligt tænker jeg ikke så meget over det. Hvis du har en idé, gør det, hvis branchen er på en bestemt måde eller siger, du skal gøre det lige nu, kan det være godt at overveje. Men det er ikke noget, jeg tænker meget på.
Det er godt ikke at tænke for meget over det. Som du sagde, følge sin første fornemmelse. Personligt, når jeg hører en ny sang eller et album, kan jeg lide at høre det hele fra ende til anden. Har du gjort dig mange tanker om rækkefølgen på dine sange?
Ja, det har jeg. Det er også rart at høre, fordi folk gør ikke det så tit. De sætter en sang på for at få en god stemning, eller de hører ikke hele albummet, måske fra start til slut. Når du laver musik, tror du, folk virkelig vil sidde og lytte og mærke det. Ikke alle gør det, men det gør mig virkelig glad, når nogen føler noget.
Hver gang jeg lytter til et album for første gang, lytter jeg for at mærke, hvordan det føles og lyder for mig. Så sætter jeg mig ned og lytter grundigt til det anden gang og lytter til teksten. Det tager mig to gennemlytninger for virkelig at fange det. Mange vil bare høre en sang hist og her, men jeg tror, hvis jeg er virkelig spændt på det, og jeg synes også, når du ændrer rækkefølgen på sangene, kan det give dem en anden betydning.
Ja, helt sikkert.
Ser du nogen af dine sange som en fortsættelse af en anden?
Nej. De er i samme verden, men nej.
Hvordan ser du dig selv udvikle dig som musiker? Hvordan tror du, din musiske rejse vil se ud? Kunne du finde på at eksperimentere med andre genrer?
Bestemt. Jeg er inspireret af musik fra 60'erne, 70'erne. Jeg ville gerne have det til at være filmisk. Jeg ville gerne have det ret stort, men også, at jeg altid drømmer mig væk til noget. Efter det her album kan det være, den nye musik bliver lidt anderledes. Jeg mener, det er kedeligt, hvis det hele tiden er præcis det samme. Det er learning by doing, og du ændrer dig, så din musik ændrer sig også. Sådan er det bare.
Jeg kan godt lide, når et band får en ny lyd. Nogle gange bliver folk irriterede over det, men jeg synes det er vigtigt at udvikle sig som kunstner. Jeg er visuel kunstner. Jeg bruger forskellige medier. Nogle gange skitserer jeg, nogle gange maler jeg. Det er kedeligt altid at gøre det samme, og jeg er sikker på, det også gælder som musiker.
For mig vil stemmen altid være hovedpunktet. Man kan høre, det er mig, men så kan melodi, genre eller stemning ændre sig over tid.
Er der en sang på albummet, der betyder noget ekstra for dig?
Det er altid Angeline. Det er for mig min lille baby.
Den er virkelig god.
Ja, jeg kan virkelig godt lide den.
Jeg tror, efter at have interviewet dig, vil jeg lytte til den igen og så have endnu flere tanker om den, og det er ret interessant.
Det var smukt at skrive, og det endte bare så fint, som det gjorde.
Det er meget naturligt. Du må være rigtig stolt af dig selv med indspilningen og det hele.
Ja, mig og Daniel havde en god dag i studiet. Det skete bare.
Hvor lang tid tog det dig at indspille den?
Den tog ikke særlig lang tid. Jeg husker første session, der lavede vi rigtig meget. Vi havde to eller tre sessions, så var den færdig. Men lidt senere lagde vi live trommer på, men hele formen, teksten og sangen var færdig på to sessions.
Det var vist det hele. Halvdelen af spørgsmålene havde jeg forberedt, og resten kom naturligt. Du er virkelig rar at snakke med.
Ja, der kommer altid spørgsmål op, mens man taler om musikken. Det var virkelig gode spørgsmål. Det er rart nu, når man har forskellige interviews med forskellige folk, det var gode spørgsmål. Jeg poster om koncerten. Det kunne være sjovt, du er mere end velkommen.
Ja, fredag ville være fedt. Hav en god aften!
Tusind tak Amanda!